Børn er velkomne
De mindste kan gå til og fra ’"Børnegrotten" i kirkens forhal eller "Himmelsalen" ved sideindgangen, hvor der er legetøj. For de lidt ældre, som dog er for små til at rumme en hel højmesse, har vi et særligt program med evangeliefortælling, sang og leg. Børnene samles lige før 3. salme og er tilbage ved altergang før dåben. Nærmere oplysninger fås hos sognemedhjælper Maria Due Pedersen tlf. 4172 7102
Tilbud til svagthørende
Kirken har moderne høreanlæg. Skulle der alligevel opstå problemer med at høre, er man velkommen til at henvende sig til kirkebetjeningen. Der findes højttalere og teleslynge i kirken. Man kan derudover låne stangtelefoner hos kirketjeneren.
Tilbud til dårligt gående:
Kirkebil er gratis for dårligt gående. Bestilling af kirkebil skal ske senest fredag kl. 12.00 på kirkekontoret.
Lydbånd
med en af søndagens gudstjenester kan lånes af syge og sengeliggende. Henvendelse til kirketjener eller sognemedhjælper.
Kirkekaffe
efter højmessen på trappen uden for kirken. Kirkekaffe er gratis.
Kirkefrokost
Der holdes en gang imellem kirkefrokost efter en højmesse. Det vil oftest være i forbindelse med en særlig anledning. Kirkefrokoster annonceres af præsterne ved højmessen eller i meddelelserne ugen forinden.
Her kan du hente Christianskirkens liturgifolder
Husk også, at der ofte er skriftemål et kvarter før højmessens start