Lord Baden Powell, som opfandt spejderarbejdet, mente, at hvis man skulle lære noget, skulle man bare prøve det og øve sig. Egentlig er det også bedst at komme og prøve at være spejder, i stedet for at læse om det, men her på siden har vi alligevel skrevet lidt om, hvordan det er at være spejder. Hvis du tænker, at det er nok noget med snobrød, knob og lange vandreture, er det ikke forkert, men kun en lille del af spejderlivet her hos os. Vi tager f.eks. også i biografen, på SMS-løb og på udlandsture. Vores aktiviteter befinder sig normalt inden for 5 hovedområder:
Grønt: Naturen og hvordan man lever i den og passer på den.
Pigeliv: fokus på at sætte pigerne i stand til at udfolde deres fulde potentiale (krop, psyke, intellekt, følelser, seksualitet og selvværd)
Spejder: Fysiske udfordringer som lejrliv, vandreture, kanoture, natløb og førstehjælp
Kristen: Tro og tvivl som naturlige dele af hverdagen
Omverden: Spejdere i andre lande, andre foreninger og forskellige slags samfund
Som du kan se, er det meget forskelligt, hvad vi laver, men det allervigtigste er, at der er plads til både sjov og alvor, og at vi er rigtig gode veninder på tværs af alder.
Hvis du har lyst til at prøve at være spejder, så kom forbi en mandag aften, eller kontakt os. Ude i højre side kan du se, hvor og hvornår vi mødes samt hvordan du kan få fat i nogle af lederne. Du kan også læse mere på www.pigespejder.dk
Nedenfor et par billeder fra en af vores tidligere sommerlejre
Smutterne: Piger i Bhk-2. klasse
Vi mødes mandag kl. 18-19.30 i Christianskirken
"Store" smutter: Piger i 3.klasse
Vi mødes mandag kl. 18-19.30 i Christianskirken
Ny patrulje: Piger i 6. klasse
Vi mødes mandag kl. 18-20 på Lucernevej
Natsværmerne: Piger i 7-9.klasse
Vi mødes mandag kl. 18-20 på Lucernevej
Gruppeleder
Annemarie Torp Thomsen,
86 16 00 23, tta%!!kd,redjepsegip
Flokken
Kontaktperson
Lotte Plesner, 86 10 64 42, pl%!!kd,teketoilbibstats
Troppen
Kontaktperson
Eva Jacobsen, 26 21 98 57, eves86@gmail.com
Hvor bor vi?
Nedgang til Grotten, som ligger i Christianskirkens krypt. Her mødes de mindste spejdere, kaldet Flokken
Også Troppen, der er de større pigespejdere, mødes i kælderlokaler. Disse ligger på Lucernevej, nær Katrinebjergskolen.