1. januar 2012

Deltag i årets sogneindsamling

Igen i år deltager vi fra Christianskirken i Folkekirkens Nødhjælps store sogneindsamling. I år er det søndag den 4. marts, at indsamlingen løber af stabelen, og det foregår som sædvanligt med base i Christiansgården.

Indsamlingen starter ved 12-tiden, når højmessen slutter, og vi skal have de sidste indsamlere retur i Christiansgården seneste kl. 16. Vi skal dække alle husstande i Christians Sogn - og det er mange - så vi har brug for mange indsamlere til at dække de omkring 66 ruter, vi har delt sognet op i.

Vi håber rigtig mange vil melde sig til at samle ind. Det kan ske ved at kontakte kirkekontoret på rotnok%!!kd,nekriksnaitsirhc eller 8616 9464, eller  man kan bare møde op i Christiansgården den 4. marts.

Der vil senere komme mere info om indsamlingen her på siden. Er man interesseret i at høre mere, kan indsamlingsleder Ingolf Yde kontaktes via flogni%!!kd,nekriksnaitsirhc

 

 

Christianskirken - for enden af Norges Allé

 

Christianskirken for enden af Norges Allé