Nye Netværk

Nye Netværk er for dig, som har et ønske om at lære nye mennesker at kende. Nogle af gæsterne har forskellige problemstillinger såsom misbrug, psykiske sygdomme eller ensomhed - problemstillinger som gør det svært eller helt uoverskueligt at opsøge nye mennesker uden hjælp fra andre. Nye Netværk er et samarbejde mellem Blå Kors og Christianskirken.

Stedet er i kirkens lokaler på Frederikshaldsgade 15, 8200 Aarhus N og vi mødes fra kl. 17.00 til kl. 20.30 to onsdage pr. måned. Du skal bare møde op og tag gerne en ven eller en besøgsven med. Hvis du ikke kan overskue at komme afsted, grundet fysikken eller overskuddet, så kontakt Merete Værge angående muligheden for at blive hentet.

Vi skal hjælpe hinanden, hvilket betyder at et par frivillige køber mad fra 16.00 til 17.00, og maden laves i fællesskab i køkkenet i kirkens Krypt. Maden er gratis, idet den sponsoreres af Christianskirken.

Vi dækker bordet sammen, spiser sammen, rydder op og gør rent efter maden og nyder kaffen med spil, fællessang, gåture, film eller andre tiltag.

Målet er, at du kommer styrket hjem fra denne aften!

Kontakt Merete Værge, hvis du vil være frivillig eller regner med at deltage.

Programmet for 2017

Nye Netværk Program 2017


Her kan du se en kort video om at være med i netværksgruppen

Nye Netværk Aarhus

Kontaktinformationer

Merete Værge
Mail: meretevaerge@hotmail.com

Tlf: 30821825

Mette Winther
Mail: mette.winther2@skolekom.dk

 

Måske er du også interesseret i...