Om os

Med det markante kirketårn er Christianskirken en bemærkelsesværdig bygning. Og dens store kirkerum byder lyst og venligt indenfor til alle, uanset hvem vi er. Christianskirken er folkekirken på Christiansbjerg.
Men hvad sker der egentlig i denne store, markante kirke?

Et livstræ med mange grene

Et træ har mange grene. Sådan er der mange forskellige muligheder for at være en del af kirken og kirkens arbejde i Christians sogn. Hjemmesidens indgange øverst sætter fokus på de enkelte ”grene” og præsenterer alle kirkens aktiviteter for børn, unge, voksne og ældre. Vi glæder os over den mangfoldighed, der er! Og over de mange frivillige, der uge efter uge gør en kæmpemæssig indsats.

Men et træs grene er alligevel alle en enhed. Det har den samme stamme og rod. Sådan er Christianskirkens arbejde rodfæstet i det kristne budskab, men også i den fælles søndagsgudstjeneste, som er den aktivitet, der samler flest.

Velkommen!

Til alle vil vi gerne sige: Velkommen til at være med i livet omkring vores fælles folkekirke - som deltager eller som frivillig!