Forårsmarkedet

Mere end 1000 mennesker møder op

Det går ikke stille for sig, når Christianskirken en lørdag i marts slår dørene op til det årlige forårsmarked. Over 1000 mennesker møder op, handler og bruger penge, der alle går til Menighedsplejens drift.

Ny rekord

I 2017 blev der handlet for i alt 219.256 kr. ind, inklusiv lodsedler, hvilket er ny rekord for forårsmarkedet. Der var udgifter for 33.673,-, så det samlede overskud var 185.583,-.

Kun fantasien sætter grænser

Mellem 150 og 175 frivillige trækker det store læs i planlægningsprocessen – både før, under og efter arrangementet. Kun fantasien sætter grænser for, hvad forårsmarkedet skal indeholde. Aktiviteterne spænder bredt fra muffinspyntning, quick banko, tombola, bilvask, cykelreparation, en tur i kirkens tårn, flødebollespisning, lykkehjul og meget mere. Man kan også aflægge en af de mange boder et besøg, hvor der både kan købes blomsterdekorationer, antik, genbrugsfund, bøger, møbler, lys støbt af lysrester fra kirken, hjemmelavet marmelade m.m. eller blot nyde et nysmurt stykke smørebrød, et stykke hjemmebag og en friskbrygget kop kaffe.

Fra brugt til nyt

Bodil får doneret kirkens stearinstumper og omstøber dem til flotte, farverige lys. I 2017 var det tredje gang, Bodil havde en stand på markedet, og hun solgte for over 1000 kr.

Det er fedt at være med

Jonas er 14 år og var konfirmand og blev konfirmeret i 2017.
Han havde takket ja til at være frivillig, og brugte noget af sin lørdag i fiskedammen. ”Det er fedt at være med. Der er en hyggelig stemning, og det er fedt at kunne hjælpe til et godt projekt. Jeg vil gerne gøre de små glade”, siger Jonas med et glimt i øjet.

Billeder fra Forårsmarked 2017

Kontakt vedr. forårsmarked

Gaver til boder og loppemarked modtages meget gerne

Ring til kirkens kontor

tlf. 8616 9464

Diakonimedarbejder Peter Worm Madsen

tlf. 4172 7108

Sognepræst Esper Thidemann

tlf. 8616 9072

 

Måske er du også interesseret i...