Børnekirke

Til Christianskirkens gudstjenester vil vi gerne samle mennesker i alle aldre. Det betyder, at børnene også er meget velkomne, og vi bestræber os på at gøre det relevant for dem at være med i kirke.

Derfor har vi en børnekirke, som løber af stablen hver søndag under gudstjenesten kl. 10.30. Børnene er med i kirkerummet fra begyndelsen, og efter ca. et kvarter inviteres de med i børnekirke, som foregår i 3 grupper. I hver gruppe er der frivillige medarbejdere, der har forberedt et program for aldersgruppen med bibelfortælling, lystænding, sang, leg, konkurrencer el. lign.

Grupperne opdeles således:

  • 2 år til afsluttet børnehave (førskolealderen)
  • 0.-2. klasse
  • 3.-6. klasse

Når børnekirken er slut efter ca. 40 min. kommer børnene tilbage i kirkerummet, hvor de kan deltage i nadver og være med til evt. dåb.

Har man børn med, der er under 2 år, henviser vi til vores legegrotte, som vi har indrettet i den store indgang. Her kan man lege med Duplo, Briobane mm., og forældrene har mulighed for at lytte til prædikenen, da der er opsat højttaler.

Leder

Maria Due Pedersen
maria@christianskirken.dk

Kontakt Maria, hvis du har spørgsmål eller vil være medarbejder i børnekirken.

 

Måske er du også interesseret i...