Du er her: 

Kirkeaften d. 2. april

Forfatter og mag.art Monica Papazu taler til forårets første kirkeaften om det hvileløse hjerte og om den længsel, vi mennesker har efter evigheden.

”Hvad søger I?” er de første ord, Jesus siger i Johannesevangeliet. Jesus henvender sig til mennesket, som er ”et hvileløst hjerte”.

Til forårets første kirkeaften vil Monica Papazu tale om, hvordan vi mennesker har en iboende længsel efter det evige. Længslen efter evigheden vidner om menneskets kultur siden de ældste tider. Det er ikke tilfældigt, at litteraturens ældste værk, Gilgamesh-eposet, handler om netop den. Ikke alene er kunstens ypperste frembringelser båret af evighedslængsel, men også det moderne menneskes bedrifter - at flyve, at besejre rum og tid. Bedrifter, som dog ikke formår at ændre menneskets grundvilkår. For vi er ikke andet end skabningens mislykkede redningsaktioner. Kristendommen derimod forkynder Guds frelsegerning. Gud svarer på menneskets smertefulde søgen efter det blivende liv ved selv at søge efter det fortabte menneske og bringe det hjem.

Monica Papazu er forfatter til bl.a. bøgerne: Diamantbroen – om den Orthodoxe Kirkes universDet hvileløse hjerte samt bogen I Guds klare solskin: H.C. Andersens kristne eventyr og historier. Hun er opvokset under kommunismen i Rumænien og har boet i Danmark siden 1980.

Del dette: