Du er her: 

Der holdes fortsat gudstjenester

Med nye, skærpede retningslinjer. Opdateret 8. januar.

Sundhedsmyndighederne vurderer, at det fortsat er forsvarligt at holde gudstjenester og biskopperne bakker det op.

Biskop Henrik Wigh-Poulsen begrunder det i et brev til menighedsråd og præster bl.a. med, at kirken må være til stede med evangeliets trøst, også i denne situation. Derfor, skriver han, er vigtigt, at man ikke kommer til en lukket kirkedør. Og da vi tilmed ser frem imod en længere periode med strenge restriktioner, kan kirken ikke være lukket.

Korte gudstjenester med skærpede retningslinjer

Fremover gælder flg. i Christianskirken

  • Korte gudstjenester på maximum 30 minutter, uden nadver
  • Gudstjenester uden fællessang. Kirkesangeren synger for og menigheden kan evt. nynne med
  • Kravene til, hvor mange, der må være i kirken, er desuden blevet strammet. Antallet af deltagere i Christianskirken er derfor sat ned fra 120 til maximalt 68
  • Der vil være mulighed for altergang ved hverdags-gudstjeneste
  • Også kirkelige handlinger som begravelse, vielse og dåb må max. vare 30 minutter, skal være uden fællessang og med max 68 deltagere. Dåb foretages i korte, særlige dåbsgudstjenester
  • Christianskirkens øvrige aktiviteter, herunder kontorerne, er lukket. Når der ikke er gudstjenester eller kirkelige handlinger, gælder det almindelige forsamlingsloft på 5 i kirken og kirkens lokaler
  • Derudover gælder det stadig, at man skal bære mundbind i kirken – bortset fra, når man sidder ned. Der vil være håndsprit til rådighed og 2 meters afstand til andre i kirken. Mellem gudstjenester gøres der rent. Der luftes ud i mindst 10 minutter

Fra og med søndag den 24. januar, vil der ske ændringer i gudstjenestetidspunkterne. Følg med på hjemmesiden.


Live-streaming og gudstjenestetidspunkter

Gudstjenesten kl. 10.00 livestreames, så man kan følge gudstjenesten hjemmefra. Se den på Christianskirkens YouTube kanal. Gudstjenesten kan kun ses, mens den foregår. Efterfølgende vil den ikke være tilgængelig, men prædikenen vil senere være tilgængelig her: Lyt til en prædiken

De aktuelle gudstjenestetidspunkter findes her. Tilmelding til gudstjenesterne er nødvendig. Under de enkelte gudstjenester er der et link til tilmelding. Man kan også ringe til kirkekontoret og melde sig til, tlf. 4172 7100.

Biskopperne vejledning kan ses her. 
Kirkeministeriets skærpede retningslinjer kan ses her.

Del dette: