Unge fra kirken besøger unge hjemløse

En gang om måneden besøger en lille gruppe frivillige fra Netværksgruppen Bethania IMU adressen Malmøgade 7-9 der huser den kommunale institution "Herberg for Unge Hjemløse". Ved besøget starter de frivillige et bål op i haven uanset vejret. Så tages der en guitar frem, skumfiduser på pinde, tæpper omkring og vupti er der skabt et dejligt uperfekt møde mellem unge der hygger og unge der ønsker at hygge.

Kirkens formål med dette diakonale initiativ på herberget, er at vise de unge et uforpligtende møde med andre unge der også synes livet er udfordrende, spændende og måske endda fantastisk. Når spørgsmålene kommer i bålets skær kan der også snakkes om personlig tro, kristendom eller tro og tvivl. Vi håber at de unge kan modtage en følelse af at de har stor værdi og at de er fantastiske skabninger!

Leder: Anika Thorø Møller.